Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Produkter

SUP paddler

Filtrer visning
5 produkter  
   

SUP Paddler

SUP boardet (også kendt som paddleboard) bærer dig, men det er pagajen som flytter dig. Alligevel er det næsten altid pagajen, der bliver valgt til sidst - og det kan være ærgerligt, for det er det eneste stykke udstyr, du faktisk har fat i uafbrudt fra første til sidste tag.

En god pagaj til paddleboard mærkes på tre måder - den er let nok til, at armene ikke er færdige efter en halv time, den er stiv nok til, at kraften ender i vandet frem for i skaftet, og den har den rigtige længde, så skulderen ikke arbejder skævt hele turen.

Husk også at have styr på en god rednignsvest til SUP, som du kan finde i vores udvalg af tilbehør til supboarding her.

Længden er det første, du skal have styr på

Tommelfingerreglen til allround-padling er din egen højde plus cirka 20 til 25 centimeter. Står du oprejst med pagajen ved siden af dig, skal T-grebet altså ramme et sted omkring håndleddet på din løftede arm.

Derfra justeres pagajen efter brug. Skal pagajen med ud i bølgerne, vælger de fleste en lidt kortere model, fordi tagene er hurtigere og mere eksplosive. Skal der padles lange distancer, går man ofte den modsatte vej og lægger et par centimeter til sin pagaj for at få mere rækkevidde per tag.

En todelt pagaj kan skilles ad og pakkes ned, og er den samtidig justerbar, kan længden ændres på få sekunder. Det er en god løsning, når flere i familien deles om samme pagaj, eller når grejet skal med i en bilen eller på en rejse.

Vælger du i stedet en pagaj, der skæres i længden, får du den letteste og stiveste udgave, fordi der ikke er nogen samling til at bløde skaftet op. Til gengæld er den tilpasset én person og én slags padling, så mål grundigt efter, inden du saver. 

Carbon, glasfiber eller hybrid

Materialet afgør både vægt og følelse når du er på paddle-tur. Carbon er let og stift og sender mere af kraften direkte videre i vandet, hvilket for alvor kan mærkes, når turen bliver lang. Prisen er ofte højere, men det er også den pagaj, der bliver ved med at føles let i time nummer to.

Glasfiber er tungere og har mere fjedring i skaftet. Det gør pagajen mere eftergivende og skånsom for skuldrene, og den er samtidig ofte lidt billigere - altså et fornuftigt sted at starte, hvis du er ny på vandet. Hybridpagajer blander de to materialer og lander midt imellem i både vægt og pris.

Uanset materiale, så husk altid at skyl pagajen i ferskvand efter brug i saltvand, så sand og salt ikke sætter sig fast i samlingerne.

Begynderfejl når du bruger din nye SUP pagaj

Den hyppigste begynderfejl er at holde pagajen omvendt. Bladet på en SUP paddle er vinklet fremad, altså væk fra dig, og det føles forkert, indtil man ved hvorfor - vinklen gør nemlig, at bladet står lodret i vandet netop i den del af taget, hvor du trækker hårdest. Vender du bladet den anden vej, mister du både fart og retning.

Selve teknikken er også værd at bruge fem minutter på. Hvil den ene hånd oven på T-grebet, grib skaftet cirka en skulderbredde længere nede med den anden, sæt bladet i vandet foran fødderne, og træk det tilbage til hoftehøjde. Kraften skal komme fra rotation i overkroppen og ikke fra armene - det er hurtigere, og skuldrene holder til det langt længere.

Køb din SUP paddler hos HAVS

Her hos HAVS finder du et flot udvalg af SUP paddler, men også et stort udvalg af alt indenfor surfing og  accessories til surf - det gælder blandt andet vores populære surfboards, vores mindre bodyboards og vores sjove skimboards

Hos Havs Shop har vi desuden også et stort sortiment indenfor beklædning, vinterbadning og cykling, så du kan være ude året rundt med god samvittighed.

Du får altid hurtig levering, fri fragt ved køb over 999 kr. og mulighed for gratis afhentning og returnering i Løkken.