Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Produkter

Balance Boards

Filtrer visning
17 produkter  
   

Balance boards

Et balance board er et enkelt redskab, der gør mere, end man lige regner med. Det udfordrer balancen, styrker kroppen og giver en fornemmelse af bevægelse, som mange kender fra vandsport, men uden at kræve vand, bølger eller specifikt udstyr.

Hos HAVS finder du balanceboards, der er skabt til både leg, træning og aktive pauser i hverdagen - og leder du mere specifikt efter et skateboard, så har vi også et stort udvalg af det!

Et balanceboard kaldes også for et balancebræt, og består typisk af et board og en rulle. Bevægelsen opstår, når kroppen selv finder balancen, og det er netop her, træningen sker. Uden faste øvelser og uden et rigtigt eller forkert tempo, hvilket gør et balance bræt nemt at bruge - og nemt at vende tilbage til.
 

Hvad bruges et balanceboard til?

Et balanceboard bruges af mange forskellige mennesker. Nogle bruger det som en aktiv pause i løbet af dagen, hvorimod andre bruger det som et fast supplement til træningen. Og for mange er det en sjov måde at bevæge sig på, uden at det føles som klassisk motion.

Vores surf balance boards er især populært blandt surfere, kitesurfere, windsurfere og skatere - og alle andre, som elsker boardsports. Bevægelsen minder nemlig om det, man kender fra vandet eller asfalten, og træningen styrker både core, ben og stabilitet. Samtidig er det en rolig og kontrolleret måde at arbejde med balance på.
 

Balanceboard og trickboard - hvad er forskellen?

Mange bruger begreberne balanceboard, balancebræt og trickboard om det samme. Forskellen ligger ofte i, hvordan boardet bruges. Et trickboard lægger op til mere leg og bevægelse, mens et klassisk balanceboard ofte bruges mere kontrolleret.

Et balanceboard kræver ikke meget plads og kan bruges både inde og ude, så længe underlaget er stabilt. Mange bruger deres balanceboard i stuen, på kontoret eller i sommerhuset. Det er nemt at stille frem, og nemt at stille væk igen.

Hos HAVS er fokus ikke på tricks for tricksets skyld, men på bevægelse, kropskontrol og fornemmelsen af flow. Man behøver ikke erfaring for at komme i gang, og vores boards kan bruges af alle, uanset hvordan man har lyst til at bruge det. Start roligt, gerne tæt på en væg eller sofa, og lad kroppen finde balancen. De fleste mærker hurtigt, hvordan kroppen arbejder, og hvordan balancen bliver bedre med tiden.
 

Hvorfor skal du købe dit balanceboard hos HAVS?

Hos os handler balance boards ikke kun om træning, men om bevægelse, kropsfornemmelse og de små pauser, hvor man lige finder balancen igen. 

Vores udvalg er derfor udvalgt til netop de øjeblikke, hvor kroppen skal arbejde roligt og naturligt. Det er boards, der fungerer i praksis og passer ind i en aktiv hverdag, tæt på havet og fællesskabet omkring bevægelse.

Uanset hvilket balance board du vælger, får du altid hurtig levering, fri fragt over 999 kr. samt mulighed for gratis afhentning og returnering i Løkken.