Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Produkter

Bodyboards

Filtrer visning
9 produkter  
  • 499,00 DKK
   

Bodyboards

Der er noget virkelig befriende ved et bodyboard. Du skal ikke op at stå, du skal ikke finde balancen på et smalt dæk - du skal bare lægge dig ned, sparke til og lade bølgerne tage over. Vi kalder det den korteste vej fra stranden til følelsen af at blive skubbet af sted af vandet, og lige netop derfor er det for mange den første rigtige smag på surflivet!

Et bodyboard er kort, rektangulært og bygget op om en kerne af skum. Du surfer på det liggende på maven, kaldet prone, og de mere øvede kører også drop-knee, hvor det ene knæ hviler på dækket, mens den anden fod står fremme. Boardet er godt i den stejle, brydende bølge tæt på kysten - præcis den type, der kan være lidt svær at få noget ud af på et større surfboard.

Derfor starter mange på et body board

Indlæringskurven er kortere på et bodyboard, fordi du ikke behøver bruge en hel sæson på at rejse dig, og du kan mærke fremgang allerede den første dag. For familier med børn betyder det, at alle kan være med fra start, og at ingen står tilbage på stranden og venter på tur.

Et bodyboard er også super nemt at have med. Det fylder ikke meget i bilen, det vejer nærmest ingenting at bære ned over klitten, og det tåler at blive kastet rundt i brændingen. Får du senere lyst til at komme op at stå, er springet til et soft top eller et stabilt longboard et godt valg, selvom mange faktisk bliver hængende ved bodyboardet, fordi det simpelthen er sjovt!

Sådan rammer du den rigtige længde

Størrelsen på et bodyboard angives ofte i tommer og fortæller, hvor langt boardet er. Den nemmeste metode er at stille boardet på højkant ved siden af dig. Her bør det nå cirka op til navlen. Er du høj eller lidt tungere, skal du lidt op i længde for at få opdrift nok, og er du let eller et barn, giver et kortere board bedre kontrol.

Kernen betyder også noget. Body boards med en kerne af polyethylen (PE) er lidt blødere og mere fleksible og føles behagelige i køligt vand, mens polypropylen (PP) er stivere og lettere og giver mere fart. Til danske forhold kommer du langt med et board, der har lidt liv og fjedring i sig.

Tilbehør gør hele forskellen

Det tilbehør, der oftest overrasker nye bodyboardere, er svømmefødder. Uden dem skal du padle dig ind i bølgen med armene alene, og det er sjældent nok, når vandet trækker. Med et par korte, stive finner på fødderne får du fremdrift til at komme med, i det øjeblik bølgen rejser sig, og du kan holde din position uden at bruge alle kræfterne på at ligge stille.

Den anden ting, som vi mener du ikke kan undvære, er en leash. På et bodyboard sidder den ofte om håndleddet eller overarmen og ikke om anklen, og den sørger for, at boardet stadig er inden for rækkevidde, når en bølge river det ud af hænderne på dig. Leash, plugs, finner og resten af det alt det uundværlige tilbehør finder du i vores udvalg af accessories til surf.

Bodyboards hos HAVS

Hos HAVS finder du bodyboards fra brands som GUL og NSC (Nordic Surf Company) i længder til både børn og voksne. Udvalget skifter hen over sæsonen, så skriv endelig til os, hvis din størrelse ikke står på siden lige nu - ellers hvis du har brug for hjælp til valg af størrelse og form!

Surf er kun én del af livet ved kysten. Hos HAVS finder du også en masse beklædning, såsom våddragter, rash guards og badeponchoer, så du er dækket ind hele året - både på og uden for vandet.

Du får altid hurtig levering, fri fragt ved køb over 999 kr. og mulighed for gratis afhentning og returnering i Løkken. Og vil du videre rundt i bølgeuniverset, kan du også tage et kig på vores skimboards og SUP boards.

Vi ses i bølgerne!