Neopren veste
Neopren veste
En neopren vest er måske et af de mest undervurderede stykker surf-grej i skabet. Den fylder ikke ret meget, koster ofte mindre end en våddragt, og den kan flytte din sæson med flere uger i hver ende af året, fordi den hjælper med at holde dig varm.
Kroppen taber mest varme over brystet og ryggen, ikke gennem armene. En neopren vest lægger derfor isoleringen præcis der, hvor den betyder noget - og lader armene være helt frie til f.eks. at padle.
Hvordan bruger du din neopren vest?
Vesten kan bruges på flere forskellige måder, og de har hver deres fordel.
Under våddragten ligger neopren vesten tæt på huden og giver en rigtig god effekt. Det er den løsning, som mange bruger, når vandet bliver koldere, end dragten alene kan klare. Er du mere til en tykkere dragt, kan du se vores udvalg af vintervåddragter til mænd her og vintervåddragter til kvinder her.
Uden på dragten er neoprenvesten nemmere at tage af og på undervejs, og det er praktisk, hvis forholdene skifter. Og på lune sommerdage kan vesten sagtens bruges helt alene over badetøj eller en rash guard, hvor den både tager kulden fra vinden og beskytter huden mod surfboardet.
I vores sortiment finder du også neopren veste med hætte, hvor vesten har hætten syet fast. Fordelen her er, at der ikke er en åbning i nakken, hvor koldt vand kan skylle ind hver gang du dykker under en bølge.
Vil du hellere have hætten som en løs del, finder du dem under vores neopren huer her.
Pasformen afgør effekten
Neopren isolerer, fordi det ligger tæt. Sidder vesten løst, skyller vandet igennem, og så er den reelt set bare et lag ekstra stof. Din neopren vest skal derfor sidde tæt uden folder og uden luftlommer - men du skal stadig kunne trække vejret frit og løfte armene over hovedet.
Skal vesten bruges under en dragt, er det værd at prøve begge dele sammen. En vest, der passer perfekt alene, kan gøre dragten ubehageligt stram over brystet.
Det er vigtigt at huske, at neopren flyder, og en vest i neopren giver derfor en smule ekstra opdrift. Nogle kalder den derfor en neopren svømmevest, men den er ikke en redningsvest, og den skal ikke bruges som en. En rigtig redningsvest har både den opdrift og den krave, der skal til for at vende en person om på ryggen - det har en neopren vest ikke.
Skal din vest først og fremmest tage stød fra grej og hårde landinger på vandet, er det vores impact veste, du skal kigge på!
Køb neopren veste hos HAVS
Her hos HAVS finder du neopren veste fra kendte brands som blandt andet Mystic og Patagonia, sidstnævnte i blandt andet Yulex, som er naturgummi frem for traditionelt neopren.
I resten af vores sortiment af neopren tilbehør og accessories til våddragter, finder du fra neopren handsker og neopren sko til neopren dragter og surf hjelme - alt sammen skabt til at give dig den bedste oplevelse på bølgerne!
Hos os får du altid hurtig levering, fri fragt ved køb over 999 kr. og mulighed for gratis afhentning og returnering i Løkken.



