Filtrer visning 24 produkter |
Drybags
Der er ofte to slags mennesker på en strand - dem, der har telefonen i en vandtæt taske, og dem, der lægger den under en sko og håndklæde. Den anden gruppe skifter som regel mening efter første gang, fordi en vandtæt taske ofte er den bedste løsning til at passe godt på dine genstande.
En drybag er en vandtæt taske med en simpel opgave, nemlig at holde vand ude. Mange af vores drybags lukkes med en roll top, hvor du presser luften ud, ruller toppen ned mindst tre gange og klikker spændet sammen. Det er selve rullen, der laver tætningen, og det er også derfor, at to hurtige omgange sjældent er nok.
Et lille trick - lad en smule luft blive tilbage i posen. Så flyder den, hvis den falder i vandet, i stedet for at gå direkte til bunds med nøglerne.
Vær samtidig realistisk med, hvad posen kan. En rulletaske er bygget til sprøjt, regn og en kortvarig tur i vandet - ikke til at blive holdt under vand i lang tid eller på dybt vand. Skal telefonen være helt sikker, er en dedikeret vandtæt lomme eller et hardcase ofte et bedre valg.
Hvor stor skal din drybag være?
Til telefon, nøgler og et kort rækker en lille drybag, lomme eller en bæltetaske på 2 til 5 liter. Det er den udgave, du reelt kan have på dig, og du finder en masse varianter i vores sortiment af vandtætte mobilholdere her.
Til en almindelig dagstur med tørt tøj, et håndklæde og lidt mad er drybags på 20 liter et fornuftigt sted at starte. Skal en våd dragt også med hjem, er drybags på 30 liter mellemstørrelsen, der ofte klarer begge dele i samme pose.
Og skal en gennemblødt våddragt, skiftetøj og sko med på én gang, skal du måske op i drybags på 40 liter og opefter. I den ende af skalaen er seler nærmest en forudsætning, og de selebårne modeller ligger samlet under vores sortiment af drybag rygsække her.
Drybags til surf og vandsport
Skal du bruge en vandtæt taske til surf eller andre vandsportsaktiviteter, gør de samme drybags det lige så godt som vores vandtætte tasker til badning om vinteren eller på en kajaktur.
Og mangler du andre smarte produkter til skiftet på parkeringspladsen, kan vores badeponchoer og surf ponchoer hjælpe dig med omklædningen, sammen med vores skiftemåtter og mikrofiber håndklæder.
Skyl altid din drybag i ferskvand efter brug i saltvand, og hæng den til tørre med åbningen nedad. Opbevar den løst rullet frem for stramt foldet - skarpe folder er der, hvor belægningen først giver op, og det vil du gerne undgå!
Køb drybags hos HAVS
Her hos HAVS finder du drybags fra blandt andet Surflogic, Devoted og C-Skins - fra små nøglelommer og telefonposer til store rygsække og skifteposer.
De bliver ofte købt sammen en masse andre praktiske accessories til surf, som leashes, surf wax og hængelåse til bilnøglen.
Du får altid hurtig levering, fri fragt ved køb over 999 kr. og mulighed for gratis afhentning og returnering i Løkken.



